Bliv en del af fællesskabet

Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

Kalender

Se alle

Futurama

Efterskole med futurama


Programmering som et bærende element

Futurama er et fag, der beskæftiger sig med rigtig mange forskellige områder indenfor programmering, teknik, gadgets m.m. 

Det er et fag, hvor du selv har stor indflydelse på den retning det tager for dig.

Fælles for alle områderne er dog, at programmering er en bærende del af faget.

Derfor starter vi også fælles ud med programmering på et niveau, hvor alle kan være med, og folder hurtigt faget ud i nogle andre retninger, som du selv har mulighed for at have indflydelse på. Der vil derfor også være arbejde i at opsøge den viden du har brug for, for at kunne komme i dybden med de enkelte dele af faget.

Profilfaget Futurama vil primært være projektorienteret, og vi arbejder i sprints. Det vil sige, at vi undervejs sætter os delmål, som vi arbejder ud fra, og gerne i grupper i det omfang det giver mening for projektet.

Futurama har tidligere arbejdet med:

  • Udvikling af arkademaskine med Raspberry Pi og Retropie
  • Programmering af DJI Robomaster S1 robotter i Scratch og Python + opsætning af router, så vi kunne kæmpe mod hinanden.
  • Spil og små programmer i Scratch og Python
  • Udvikling af spil i C# ved hjælp af programmet Unity

Et fag med en bred vifte af muligheder

Derudover er der i Futurama også rig mulighed for at arbejde med fx billedbehandling og filmredigering. Det kunne være Lifehacks eller How-to videoer om noget af det vi laver i timerne. Elektronisk musik, 3D grafik i Blender samt andre påfund, og nye ting der dukker op i løbet af perioden.

Vi kan også designe plakater eller grafik til digitalt brug med blandt andet Adobe InDesign, eller opsætte og afvikle livestream på forskellige sociale medier; evt. med flere kameraer.

Som en ekstra mulighed kan vi opsætte et website, der evt. kan bruges til at samle op på, og dokumentere, mange af de ting vi får produceret i løbet af perioden/skoleåret.

I løbet af året er der et par profilfagsdage. Her har vi tidligere bygget arkademaskine, programmeret samt taget på virksomhedsbesøg hos Bright Star Studios. Her fik vi indblik i de mange forskellige arbejdsområder, og arbejdsformer, der er i forbindelse med at arbejde i et erfarent og ambitiøst spiludviklingsfirma.