Bliv en del af fællesskabet

Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

Kalender

Se alle

Sommercamp 2023

Prøv kræfter med efterskolelivet

Uge 26 fra mandag den 26/6 kl. 13:00 til fredag den 30/6 kl. 15:00.


Vi byder velkommen til 5 dages camp for unge i 6.-8. klasse, som har lyst til at prøve kræfter med efterskolelivet, eller bare ønsker en sjov uge med masser af aktiviteter.

En sommercamp er som opstarten på et efterskoleår fyldt med et væld af fællesaktiviteter, som ryster jer sammen og giver anledning til en masse gode grin. Du får, udover de mange aktiviteter, også mulighed for at afprøve vores brede vifte af profilfag indenfor idræt, kreativitet og udeliv. Vi kommer dog ikke til at kunne tilbyde dem alle. I denne uge er der ingen boglig undervisning.

Vi laver gangaktiviteter og tilbyder forskellige sjove aktiviteter om aftenen – ligesom i en helt almindelig efterskoleuge.

Oplev ganglivet

Vi indkvarterer dig, så du bor på gang med nogen på din egen alder. Du kommer til at lave aktiviteter med din gang og opleve gangfællesskabet på en efterskole. På efterskolen har vi flest 2-mandsværelser, men også enkelte 3- og 4-mandsværelser.

Hvis du tilmelder dig sammen med en ven, har I mulighed for at ønske at I gerne vil bo sammen.

Transport

I normale uger har vi en efterskolebus, som er nem at tage for eleverne, men da der er ferie kan vi tilbyde følgende: Der går busser til Haubro, men desværre ikke så tit. Vi kan hente dig ved bussen i Aars eller i Farsø evt. på stationen i Hobro, hvis det passer rigtig dårligt med busforbindelserne. Vi skriver ud til deltagerne i god til og forhøre os om kørselsbehov.

Økonomi og tilmelding

Pris: 1.695 kr. inkl. undervisningsmaterialer, forplejning og et HU-kit.

Tilmelding senest onsdag den 7. juni 2023.

Tilmelding til sommercamp

Nåede du ikke tilmelding indenfor fristen, er du velkommen til at kontakte os og høre om der er flere ledige pladser til årets sommercamp. Dette gør sig også gældende ved eventuelle spørgsmål.