Bliv en del af fællesskabet

Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

Kalender

Se alle

Profilfag

Idéen bag


Hvem er du mon? Hvad mon du bliver til? Vi har gjort os umage med at lave en efterskole for de som KAN svare på disse spørgsmål allerede, men også for dem, som måske ikke vil besvare de spørgsmål endnu. Vi synes faktisk, at det er ganske vigtigt, at man som et 14-17 årig ungt menneske, holder mulighederne åbne for hvad der kan vise sig, for eksempel i løbet af et efterskoleår.

Lad os tage nogle eksempler:

  1. Du dyrker den interesse, du altid har haft, som optager din tid og som giver dig udfordringer på alle de niveauer der passer dig. Du har ikke den store lyst til at bruge tid på andre ting, fordi det går fra den tid, du kunne have brugt på din største interesse. Vi er nok ikke en efterskole for dig.

  2. Du har en eller flere interesser, som du godt kunne tænke dig at komme videre med. Du har fundet en eller flere af dem i vores profilfag, hvoraf flere tilsammen bidrager til, hvad du samlet set vil lære om. Du har altså opdaget, at hvis du er skarp på dine profilfagsvalg, så kan du fylde dit skema med timer som er, eller er tæt på, dine interesser. Vi er sandsynligvis en efterskole for dig.

  3. Du interesserer dig for en eller flere ting, men synes at efterskoleopholdet skal handle om at have fleksible muligheder, og plads til at opdage nye interesser, man slet ikke vidste, man ville interessere sig for. Du er med andre ord nysgerrig. Vi er en efterskole for dig.


På HU er der med andre ord mulighed for at blive bedre til noget man allerede kender samtidig med man prøver nyt, eller bare at lade det du lærer undervejs bestemme. Det er sådan vi synes efterskole passer ind i unge menneskers liv – både når det gælder fag og livet i almindelighed.


Her er det praktiske omkring vores profilfag, og kort om samspillet med HUX, som er en linje på vores efterskole:

  1. Når du starter på Himmerlands Ungdomsskole, kommer du til at prøve de fleste af vores profilfag. De første uger laver vi en rotation, så alle ved hvad fagene går ud på.

  2. Efter afprøvningen vælger man sine to profilfag. På et almindeligt ugeskema går man til profilfag fire gange, fordi man har sine to profilfag to gange om ugen hver. Én profilfagslektion varer 2,5 time. Det vil sige at begge profilfag fylder i alt 10 timer om ugen.

  3. Man vælger sine profilfag tre gange om året. De fleste profilfag kan vælges hele året. Golf og jagttegn er nogle af de få undtagelser.

  4. Alle fag er ikke tilgængelige alle dage. I praksis betyder det, at du altid kan få din første prioritet, hvis det bliver tilbudt, men at din anden prioritet kan risikere at være på samme tid.

  5. HUX er en linje, som ikke har noget med profilfagene at gøre. Elever på HUX kan vælge profilfag, som alle andre. På HUX er dansk, matematik og engelsk erstattet af problemorienteret tværfaglig undervisning og arbejde.

Der er mange løsninger på fagtilbud på efterskoler, men når man har set en profilfagspræsentation på Himmerlands Ungdomsskole, så er det nærmest umuligt ikke at blive revet med af mulighederne.