Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

HU news

Monday d. 1. January

Sommercamp 2022

Sommercamp 2022 Man kan stadig nå at tilmelde sig indtil...

Læs mere
Se alle

Futurama

Efterskole med futurama

Futurama er et fag, der beskæftiger sig med rigtig mange forskellige områder indenfor teknik, gadgets, programmering, mm.

Det er et fag, hvor du selv har stor indflydelse på den retning det tager for dig.

Fælles for alle områderne er dog, at programmering er en bærende del af faget.

Derfor starter vi også fælles ud med programmering på et niveau, hvor alle kan være med, og folder hurtigt faget ud i nogle andre retninger som du selv har mulighed for at have indflydelse på. Der vil derfor også være lidt arbejde i at opsøge den viden vi har brug for, for at kunne komme i dybden med de enkelte dele af faget.

Det vil være meget projektorienteret, og vi arbejder i “Sprint”. Dvs. vi sætter undervejs nogle delmål, som vi arbejder ud fra, og gerne i grupper i det omfang det giver mening for projektet.

Vi har tidligere lavet en arkademaskine med Raspberry Pi og Retropi, vi programmerer DJI Robomaster S1 robotter i Scartch og Python + opsætning af router, så vi kan kæmpe mod hinanden, spil og små programmer i Scatch og Python, og laver spil i C# ved hjælp af programmet Unity.

Derudover er der rig mulighed for at arbejde med billedbehandling, filmredigering (f.eks. Lifehacks eller Howto-video om noget af det vi laver i timerne), elektronisk musik, 3D grafik i Blender samt andre påfund, og nye ting der dukker op i løbet af perioden.

Vi kan også designe plakater eller webgrafik med Indesign eller opsætte og afvikle livestream på forskellige sociale medier, evt. med flere kameraer.

Som en ekstra mulighed kan vi opsætte en webside, der evt. kan bruges til at samle op på og dokumentere mange af de ting vi får produceret i løbet af perioden / året.

I løbet af året er der et par profilfagsdage. Her har vi tidligere bygget arkademaskine, programmeret, og taget på virksomhedsbesøg hos Bright Star Studios, hvor vi fik indblik i de mange forskellige arbejdsområder, og arbejdsformer, der er i forbindelse med at arbejde i et seriøst spiludviklingsfirma.

Kodning

Følg med i vores hverdag