Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

HU news

Monday d. 1. January

Sommercamp 2022

Sommercamp 2022 Man kan stadig nå at tilmelde sig indtil...

Læs mere
Se alle

Drama

Efterskole med drama

Er du den næste store skuespiller eller har du bare lyst til at prøve kræfter med teater på efterskole?

Så er profilfaget drama noget for dig!

I drama har vi fokus på teater og skuespil. Du behøver ikke at have erfaring med at spille teater i forvejen, for at vælge drama. Det vigtigste er, at du har lyst til, og mod på, at stå på en scene og give den gas.

I drama på efterskolen starter vi fra bunden med øvelser og lege, og arbejder os gradvist op, til at kunne lave en fremvisning foran et publikum, hvor du er tryg ved at stå på scenen. Om du er en fantastisk skuespiller allerede eller helt nybegynder, vil undervisningen hjælpe dig, hvor du er.

Mærk suset ved at stå på en scene og performe foran et engageret publikum.

Vi arbejder aktivt i profilfaget med at smide taleskrækken og blive selvsikre på en scene. Du vil lærer teknikker til let at kunne stå foran andre og tale eller spille teater. En færdighed du vil få gavn af resten af livet.

Impro, naturalistisk og fysisk ekspressivt teater

I profilfaget drama arbejder vi med flere forskellige teaterformer, blandt andet improvisation, naturalistisk teater og fysisk ekspressivt teater. Du vil både skulle arbejde ud fra skrevne tekster med roller og replikker, men vil også få mulighed for at skabe og spille dine helt egne scener og fortællinger.

Undervisningen tager udgangspunkt i, og er bygget op omkring kvalificeret teater teori og historie, som vi også vil komme omkring i løbet af faget. Det meste af tiden i faget vil dog fokusere på lege og øvelser, der træner dig i at spille teater på en scene sammen med andre.

Bliv en del af et unikt fællesskab og sammenhold

Der er et helt unikt sammenhold på et teaterhold hvor man kommer tæt på hinanden personligt og følelsesmæssigt. Trygheden på dramaholdet er altid en førsteprioritet og skaber den bedste mulighed for udvikling. Oplev hvordan du gennem et dybdegående arbejde med dig selv og sammen med andre vokser som person og skuespiller.

Målet med profilfaget drama på efterskolen er at gøre det sjovt og trygt at spille teater foran et publikum og at gøre dig til en bedre skuespiller.

Scenen er din!

Drama 03

Følg med i vores hverdag