Bliv en del af fællesskabet!

Sidenavn

Gå til side
Alternate Text

HU news

Saturday d. 18. March

Jubilardag

Jubilardag😊 18. marts 2023 byder vi velkommen til følgen...

Læs mere
Monday d. 1. January

Sommercamp 2022

Sommercamp 2022 Man kan stadig nå at tilmelde sig indtil...

Læs mere
Se alle

God mad med mening


Køkkenet på Himmerlands Ungdomsskole er et kapitel for sig. Her møder du holdninger til mad, som er fremme i skoene. Der er kærlighed til mad i vores køkken - masser af kærlighed. Det nyder vi godt af, som dem der spiser maden, men også som dem der har køkkentjans eller har specielle ønsker.

Det er kærligheden til god mad der styrer hele menuen. Det er ligemeget, om der er vegetarretter på menuen eller om det gælder den lidt sjældne hakkebøf, som vi også serverer. Begge dele kunne vi skrive meget om her, for der ligger grundige overvejelser bag. Spørg gerne ind når du kommer på besøg, der er gode svar på det hele. Den dialog, vi hele tiden har med vores elever, viser os, at du sandsynligvis ikke er enig i alt, der bliver serveret. Det ville også være kedeligt.

For hvad er god mad for dig?

Det spørgsmål findes der virkelig mange svar på, og derfor er det måske lidt frækt, at skrive du kan forvente god mad på Himmerlands Ungdomsskole (Men det kan du!). Hvis du er nysgerrig på en gang imellem at prøve nyt, og ikke er kræsen, så vil du være enig. Er du det modsatte, vil du blive udfordret. Vi kan dog med sikkerhed sige, at der blandt eleverne på vores efterskole er en kæmpe respekt for vores køkken og vores køkkenpersonale. Alle på skolen ved, at det er dygtige mennesker og de fleste elever er vilde med maden.

Bæredygtig og økologisk

Maden og tilgangen i køkkenet er først og fremmest bæredygtig, dernæst økologisk. Hvad er bæredygtig mad? Det er der mange tilgange til, og her begynder folk ret hurtigt at argumentere voldsomt, men vi råber ikke af nogen. For os på HU er et bæredygtigt køkken:

  • Et køkken der laver mad som er god, lavet fra bunden og som smager godt. Vi bruger gode råvarer, helst hjemmedyrkede.
  • Et køkken der ikke går i den ene grøft. Det vil sige et sted, hvor alle kan være med og hvor alle kan og skal lære nyt.
  • Vi prioriterer lokalt over økologisk, når vi skal købe madvarer. Vi prioriterer dernæst økologisk over konventionelt. Vi er over 70% økologisk eller selvdyrket i vores madbudget.
  • Vi dyrker selv alt det mad vi kan, det meste efter økologiske og permakulturelle principper. Vi bruger også råvarer, som ikke kan være i de kategorier, men som er bæredygtige efter vores mening.
  • Vi har husdyr. Vi starter med høns til æglægning i foråret 2022 og udbygger med nøje udvalgte husdyr til kødproduktion senere.
  • Grøntsagerne fra de økologiske permakulturbede er i hverdagen ofte høstet om morgenen og står på bordet kl 12.
  • Ja, dialog. Madudvalg, elevbestemte menuer, fælles beslutninger og en vilje til at kigge på hvad vores madvaner gør ved klimaet. Du behøver ikke være enig, men du skal lytte. Vi lytter også. Vi har et madudvalg, som vi beder bestemte elever om at være med i. Kritiske som positive, men alle med konstruktiv tilgang.

Du kan se her, at vi mener en hel masse, men faktisk er køkkenet bare en fest. En dannelsesfest, måltidsfest og samværsfest. Det kan du godt glæde dig til og kom gerne med et åbent sind.

Følg med i vores hverdag