Kendte ansigter bød op til fællessang i lys fra lanternerne og akkompagneret af en smuk og stille solnedgang over Haubro, da spontaniteten blandt nogle få elever fejrede hjemkomsten af fællesskabet på græsplænen ud for VEST. Der blev bagt snobrød og smeltet skumfiduser, mens nogle modige elever på skift inviterede deres gallapartner ud mellem nye selvkomponerede sange fra Nikoline, Katrine og Alma.

Vi er ovenud lykkelige over at gense vores elever, og hvad de kan udrette, når de sætter sig et mål. Vi håber på mange lune sommeraftener fyldt med musik og fællesskab på efterskolen.