TEKSTILE PÅFUND

I Tekstile påfund arbejder vi med mange forskellige materialer og teknikker, og i hver profilfagsperiode tager vi symaskinen i brug. Du kan lære at sy mange forskellige ting, både stort og småt. Vi syr blandt mange andre ting tasker, tøj og puder.

Du vil lære forskellige teknikker, vi strikker, hækler, filter, dekorerer, broderer og meget mere. Vi kan ikke nå det hele i hver periode, men du kommer helt sikkert til at snuse til forskellige ting.

Ind imellem eksperimenterer vi og gør noget helt andet. Eksempelvis kunne vi arbejde med alternative materialer eller lave et større fællesprojekt.

Som elev bliver du taget med på råd og på den måde kan du få indflydelse på, hvad vi arbejder med. Det er vigtigt, at du laver noget, som du bliver glad for. Du behøver ikke kunne en masse på forhånd, det er lysten til at arbejde med faget, der er vigtig. Her er der plads og udfordringer til både begyndere og øvede.

HVAD HAR VI LAVET?

Se her, hvad vi har gang i for øjeblikket i NØK, der er et af vores kreative værksteder