hu_symbol_grey

I madkunst kan du både komme med ambitioner om at blive en dygtig kok, men du er også velkommen, hvis du ikke kan koge et æg!

Vi kaster os ud i nye og spændende retter fra hele kloden. Vi fordyber os i teknikker og laver flot, velsmagende mad og kager
Undervisningen kører gennem året i forskellige temaer for eksempel Jorden rundt, Mormor-mad, Kagekunst eller fordyber os i en madvare og udnytter alle dens muligheder. Du har selv stor indflydelse i faget og udfordres ofte i slutningen af perioden af en omgang Masterchef eller Bagedyst.Vi har desuden fokus på hverdagskøkkenet, så du kan lave sund mad til dig selv, når du siger farvel til mor og far.Du lærer at lave et madbudget, og hvordan du handler fornuftigt ind. Der er også plads til at lære de gode, gammeldags, danske, klassiske retter. Du lærer blandt andet at lave sovs fra bunden, bøf med bløde løg og jordbærgrød.

Du lærer at

  • Lave sund hverdagsmad
  • Arbejde udfra fri fantasi
  • Lave gourmet mad
  • Bage, stege, dampe og koge
  • Bruge køkkenets redskaber
  • Designe bagværk
  • Lave og handle mad på SU-budget
  • Lave “farfar mad” (bla. sovs, bøf og rødgrød)

Jeg synes, at det er mega hyggeligt, og jeg lærer meget om at lave mad

Oline, 16 år

Mød madkunstlærer Sara Græsborg

Jeg hedder Sara Græsborg, og jeg underviser blandt andet i madkunst på efterskolen sammen med Jørn og Kathrine. Det er vigtigt for mig at skabe gode relationer i klasselokalet, så der er optimale muligheder for læring.

 

Jeg er selv meget passioneret omkring madlavning. Jeg har tidligere arbejdet som kok for en familie på et fransk vinslot. Jeg dyrker helst mine egne grøntsager, og stresser af ved at bage boller, passe mine høns og være i min have.

 

Jeg har rejser i hele verden og samler hele tiden ny inspiration, der bliver prøvet af i køkkenet og sammen med mine elever. Jeg arbejder for, at eleverne skal gøre deres læring til deres eget projekt.

 

Har du spørgsmål til madkunst, så send Sara en mail på sg@h-u.dk