Journalistik på efterskole i 10. klasse

Nu kan man have journalistik på efterskole. Det er en såkaldt eksamensfri 10. klasse. Det betyder, at vi holder vores egen eksamen og ikke undervisningsministeriets. Vi mener, at vi med dette forløb og dertilhørende afsluttende prøve kan give eleverne stærkere kompetencer og et bedre afsæt end en almindelig 10. klasse. Kort sagt handler det om at sætte barren højere.

Vores journalistlinje er for dig, der vil være journalist, men det er også for dig, der bare gerne vil være kommunikationsmæssigt foran.

Når du i fremtiden skal på en gymnasial uddannelse, på universitetet eller andre boglige uddannelser, så vil du have et forspring.

Hvis du engang tager på Danmarks Medie- og journalisthøjskole, vil du kunne bruge dit arbejde med journalistisk på efterskole.

Download folder
SE ELEVERNES HJEMMESIDE

LYT TIL VORES PODCAST

På Journa10 beskæftiger vi os også med radiogenren. Herunder har nogle elever valgt at lave deres egen krimipodcast. Podcasts, der tager udgangspunkt i rigtige danske krimihistorier. Nogle elever valgte at kaste sig over historien, om nogle mystiske brande i den nordjyske stationsby Fjerritslev. Mystiske brande, der eskalerede, og satte en gammel kvinde i livsfare. Der var tale om en vaskeægte pyroman. En pyroman, som ikke kun satte ild til huse, men også lokalbefolkningens sikkerhed og tro på hinanden. De giver jer, Pyromanen fra Fjerritslev

Emilie skabte denne podcast til konkurrencen Shortdox 2019. Københavns Radiobiograf står for Shortdox, der en legeplads for kreative lydproducenter, radiofoniske eksperimenter og gode historier med benspændet om at lave en fortælling på max 3 minutter. Her er plads til essayistiske lyddigte og originale radiofortællinger, vanvittige lydeksperimenter og følsomme interviews.

Journa10-eleverne er dykket ned i efterforskningsmateriale fra politiet og fundet en drabssag fra Grønland. Tag med til fest og find frem til morderen i denne podcast.

DET SKRIFTLIGE ARBEJDE

ELEVERNE FORTÆLLER OM JOURNALISTIK PÅ EFTERSKOLE

Læs mere om journalistuddannelsen