Efterskole med JAGTTEGN – Tæt på naturen

Duften fra den våde skovbund stiger op, og en blanding mellem mos, jord og løvskov spreder sig omkring dig. Kan du høre det? Lyden af en gren, der knækker, og fuglenes fløjt foroven risler gennem terrænet. At gå på jagt er den vildeste naturoplevelse!

Har du lyst til at lære mere om den natur, du er en del af, når du jager vildt i skove, på marker og ved strande?

Du kan søge ind på vores efterskole med jagttegn og komme et skridt tættere på den drøm. Vi klæder dig på til livet som jæger med praktisk erfaring og spændende, teoretisk viden.

Du kommer tæt på det vilde liv i naturen

Naturen er vildt fed! Kan du lide at gå på opdagelse i naturens forunderlige verden for at opleve dyrene på tætteste hold? Det skærper dine sanser at bevæge dig rundt på dyrenes territorium. Den bedste jæger lægger nemlig mærke til selv de mindste detaljer – fra et næsten usynligt fodspor til en lille ændring i skovbrynet.

Er du klar til at blive en bedre jæger? Det er en fed følelse at gå på jagt med kammeraterne i den vilde natur og sammen nedlægge en hjort, et vildsvin eller fasaner. Uanset, hvilket dyr du drømmer om at bringe hjem efter en vellykket jagt, får du den viden, du har brug for på en efterskole med jagttegn.

Bliv klar til at få jagttegn

På vores efterskole med jagttegn klæder vi dig godt på, så du rammer plet, når den obligatoriske jagtprøve skal bestås. Glæder du dig til at få overrakt jagtbeviset?

Vi giver dig den nødvendige, teoretiske viden, og i weekenderne mødes vi på skydebanen for at finjustere den praktiske del.

efterskole med jagttegn

Her kan alle være med

Er det første gang, du står med et jagtvåben i hånden?

Uanset om du har lugtet krudtrøg før, eller skal til at tage de første skridt ind i jægernes forunderlige verden, giver vi dig de redskaber, du har brug for.

Vores engagerede undervisere har mange års jægererfaring, så de ved, hvad det kræver at pyrse gennem skoven eller vente time efter time i et skjul. Den viden glæder de sig selv til at give videre til dig.

Vi giver dig også teoretisk viden

At gå på jagt handler ikke kun om at nedlægge vildt eller bruge tid sammen med kammeraterne. Det handler også om at gå i et med naturen – og kende den.

Derfor ruster vi dig med teoretisk viden, så du er klar, når naturen kalder. Ved du, hvornår vildt må jages? På en spændende og indlevende måde inddrages du aktivt i undervisningen på vej mod jagttegnet. Lær, hvordan du betjener et jagtvåben og bruger jægerudstyr eller få helt styr på, hvordan du gennemfører jagter og håndterer det nedlagte bytte.