Er du den næste store skuespiller eller har du bare lyst til at prøve at spille teater?

Så er profilfaget drama noget for dig!

I drama har vi fokus på teater og skuespil. Du behøver ikke at have erfaring med at spille teater for at vælge drama. Det vigtigste er, at du har lyst til at stå på en scene og give den gas.

Vi starter fra bunden med øvelser og lege, og arbejder os gradvist op, til at kunne lave en fremvisning foran et publikum, hvor du er tryg ved at stå på scenen. Om du er en fantastik skuespiller allerede eller helt nybegynder, vil undervisningen hjælpe dig, hvor du er.

Impro, naturalistisk og fysisk ekspressivt teater

I drama arbejder vi med flere forskellige teaterformer, blandt andet improvisation, naturalistisk teater og fysisk ekspressivt teater. Du vil både skulle arbejde ud fra skrevne tekster med roller og replikker, men du vil også få mulighed for at skabe og spille dine helt egne scener og fortællinger.

I undervisningen vil vi komme omkring teaterhistorie og teori, men det meste af tiden vil fokusere på lege og øvelser, der træner dig i at spille teater.

Målet med profilfaget drama er at gøre det sjovt og trygt at spille teater foran et publikum og at gøre dig til en bedre skuespiller.

Scenen er din!